Freund Consults værksted tilbyder lovpligtigt eftersyn og godkendelse.
"Jeg er faguddannet ved militæret som elektromekaniker/elektrotekniker. Specialuddannet og Nordtest eksamineret til godkendelse og eftersyn af alt løftegrej og faldsikringsudstyr. Igennem godt 20 år har jeg, både som tekniker og kursusleder, opbygget et solidt kendskab til alt anhugningsudstyr, kraner, vakuum, og løftemagneter, samt de offentlige krav inden for sikkerheden."
FREUND-CONSULT støtter Trigeminus foreningen som er del af Hovedpinesagen.
FREUND CONSULT
RIGTIGE MÆND BRUGER DEN
RIGTIGE FALDSELE
OG UNDGÅR SKADER PÅ SIN KROP
Skal det være en type A sele? -
eller en type B sele?
Dette indlæg kan bruges af de personer, som dagligt bruger faldsikring, og af personer som er økonomisk ansvarlige for indkøb af faldsikringsudstyr.
Hele indlæget bygger på min egen erfaring igennem 35 år som bruger af faldsikring, og som Ambulance
Behandler. Jeg har set hvilke skader de forskellige typer af faldseler og udstyr kan påføre kroppen.
Endvidere min viden som underviser på bla. Brandskolen i Århus og uddannet ved Falck Århus til livredning fra store højder.
Altså en kombineret medicinsk og teknisk viden, samt en løbende uddannelse inden for faldsikringsområdet som gør at jeg må efterse og godkende udstyret til det lovpligtige eftersyn 1 gang årligt.
Uanset hvilke sele og udstyr du køber og bruger, skal du vide at ALT faldsikringsudstyr som kan købes i
Danmark lever op til gældende regler og er godkendt efter EN normerne. Det betyder ikke at du undgår alvorlige skader på kroppen hvis du vælger den forkerte model.
Hvis du arbejder i en sele af type A, (også den billigste) skal du forestille dig at du står på en fodboldbane som forsvar og venter på at modstanderen skal skyde til bolden. Forestil dig så at han skyder fodbolden direkte i skridtet på dig, og gang styrken i skudet med 10. Så har du påvirkningen på DIG hvis du bruger en sele af typen A.
Virkningen bliver yderlige ganget op hvis du hører til den type som går med løse lårstropper. Altså en forkert monteret faldsele.
Ved et evt. fald (du har selvfølgelig den rigtige faldsele på!) skal du vide at det udelukkende er de stropper du har omkring begge lår, som skal gribe og standse dig. Hoftebæltet og skulderstropperne skal udelukkende holde dig, så du ikke kommer til at hænge med hoved nedad. Lårstropperne skal være godt polstret og side fastspændt til den øverste del af låret. Sidder selen korekt vil din lårbens knogle være i stand til at kunne modstå den store belastning, husk at det er de kraftigste knogler i hele kroppen.
Hvis du bruger en sele af typen A, vil du mange gange se benstropperne har smalle stropper uden polstring. Det kan, ved et fald, i værste tilfælde betyde at stropperne kan skære sig igennem bukser og ind i kødet, så du blotlægger din pulsåre i skridtet, med risiko for en overrivning af denne.
Hvis nogle sælgere eller faldseleproducenter betvivler denne påstand, kan de bare kontakte mig, da jeg selv som ambulancebehandler har reddet en smed i Århus fra at forbløde efter et fald fra en industriskorsten.
Udover skader i skridtet, kan jeg fortælle at det ikke er unormalt med skader på rygsøjlen og brækket hofteskål, eller som foto herunder viser en brækket lårbensknogle helt oppe ved kugleledet.
FOKUS PÅ UNDERVISNING I FALDSIKRING
Fra AT-vejledning D.5.5 om faldsikring, afsnit 2 Pligter:
Inden faldsikringsudstyret tages ibrug skal brugeren have modtaget instruktion i brug af udstyret og faren ved ikke at bruge det. Brugeren skal desuden oplæres, og – hvis det er nødvendigt – trænes jævnligt i at bruge det.
FREUND-CONSULT hjælper gerne med en sådan instruktion.
Faldsikringsudstyr skal ses som en nødløsning, og bruges som regel kun til kortvarigt arbejde - ikke mere end 4 timer ad gangen.
Hvis du falder 0,5m udløses en kraft
svarende til ca. 630 kg.
Ved et fald på 2m udløses en kraft
svarende til ca. 2500 kg.
Ved standsning af fald skal faldenergien dæmpes til mindre end 6Kn (600 kg) hvilket kroppen kan tåle.
Brug aldrig støttebælte, kun godkendte faldseler som er konstrueret så man hænger lodret ved fald.
Line til standsning af fald skal være med falddæmpere med maxlængde på 2m eller en faldblok, som er at foretrække, idet linen holdes stram under hele arbejdet og blokerer øjeblikkeligt ved fald.
HUSK AT KRAVET TIL FALDSIKRINGSUDSTYR ER:
DET PÅKRÆVEDE FRILUFTSRUM UNDER ARBEJDSSTEDET VED SIKRING AF EN BRUGER VHA. ENERGIABSORBER MED SIKKERHEDSLINE.
(Tryk på billederne for at se en større version)
FALDSIKRING ER GODKENDT EFTER FØLGENDE
EN-STANDARDER:
Et styret bremsesystem (glider på en fast farankringsline eller skinne).
Et styret bremsesystem (er en glider på fleksibel forankringsline).
Omhandler koblingsliner og støttestropper.
Er falddæmpere (energiabsorberer).
Er bælter og støttestropper.
Omhandler faldblok og sikkerhedsblok (faldstop-talje).
Er Helseler til fald og redning (til nedsænkning).
Omhandler karabinhager og O-ringe, altså koblings-anordninger og forbindelsesled.
Er om faldsikringssystemer til personlig brug. Altså standsning af fald fra højder.
Omhandler afprøvningsmetoder.
Er regler for brugsanvisninger og mærkning af faldsikring.
Omhandler hvordan ankerpunkter skal være.
Er omkring en sidde sele.
Er løfteanordninger i forbindelse med faldsikring.
Er seler til redning.
EN 353-1 og EN 353-2
Omfatter glidere til wire, skinner og reb.
Skinne og wire skal være godkendt sammen
med glidere til disse.
Reb-glidere er mere fleksible, dog skal man huske
at glideren skal være godkendt til den diameter
som rebet har.
EN 355
Stropper beregnet til falddæmpning (6 kN).
Skal anvendes hvor der er risiko for fald.
Skal bremse faldpåvirkningen.
Husk sikkerhedsafstanden til underlaget.
Er afhængig af falddæmperens længde.
Foto af V- dæmper og Y dæmper.
EN 360
Omhandler falddæmpning (max påvirkning 6kN).
Kan anvendes ved arbejde med risiko for fald.
Skal bremse og opløse kraften i faldet.
Flere forskellige typer og længder.
Vær OPS på arbejdsvinkel iht. brugsvejledningen.
EN 362
Omhandler karabinhager og O-ringe. Altså
koblings- og forbindelsesled.
EN 354
Linen er ikke en falddæmper.
Skal anvendes ved arbejde hvor begge hænder skal bruges.
Linen skal holdes stram og aldrig under vandret for at eliminere risikoen for et fald.
Linen er en statisk line.
EN 358
Skal hindre en person I at falde.
(Kaldes Restraint system).
Systemet tillader en person at bevæge
sig inden for et afgrænset område, hvor
der ikke er risiko for et fald.
Systemet må ikke anvendes som
falddæmpning (6 KN).
Udstyret kan også sammensættes af
støttebælte og line med regulerbar lås
eller helsele med justerbar arbejdsline.
EN 361
Omhandler helseler som har remme om skuldre
sæde og lår, som støtter i tilfælde af fald.
HUSK at levetiden skal oplyses af producenten.
Statisk holdbarhed er på 15 kN iht. EN standarden.
Husk at vælge den rigtige sele.
DIT LØFT - DIT ANSVAR
Email: jan@freund-consult.dk
Telefon: +45 20 14 61 22
Vester Herredsvej 15
Lyngsbæk
8400 Ebeltoft
CVR: 33604025
Copyright © All Rights Reserved